Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Filmaften

Dato
Onsdag d. 14. september 2022, kl. 19:00
Sted
Nitivej 17, 2000 Frederiksberg

Hvad skylder vi hinanden? Det er overskriften for efterårets filmaftner. Naturligvis tænkes der her ikke i kroner og ører, men i det forhold, at vi ofte står i en slags taknemmeligheds- eller forventningsgæld i forhold til mennesker, man på forskellig måde møder og har noget sammen med. Det kan jo f.eks. være i arbejde eller ægteskab. Det er temaet bag de fire film, der naturligvis har hver sin vinkel på sagen

THE KINDNESS OF STRANGERS (Lone Scherfig, USA 2019) Filmen er en beretning om en ung moders flugt med sine to små børn fra en voldelig ægtemand i New York. Vi oplever, hvorledes det overhovedet lykkes de flygtende at overleve ved vintertide i den kæmpe storby på trods af mangel på penge og bolig, alene støttet af fremmede menneskers nåde og unåde.