Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kirkedag

Dato
Søndag d. 5. marts 2023, kl. 12:00
Sted
Nitivej 17, 2000 Frederiksberg

Perlers diskrete magt udøver en næsten mystisk tiltrækningskraft. Milde, blide og forførende kalder de både på det guddommelige og det kropslige; deres naturlige skønhed er tidløs og universel, og også derfor er perler blevet hyldet som metafor for dyd og kærlighed, visdom og retfærdighed. Perlers spirituelle aura og astronomiske priser har tidligere gjort dem til ideelle kommunikationsobjekter, som kun de rige, de mægtige eller de hellige besad. Men hvad er en perle egentlig, hvilke dyr stammer perler fra, hvor findes perler, og hvad består de rent kemisk af? Disse og mange andre spørgsmål får vi svar på, når Nina Hald holder foredrag for os om perlernes kulturhistorie, og vi har også fået lovning på nogle sjove historier fra arbejdet med hendes perleudstilling på Rosenborg Slot.