I 1645 bliver det ved lov påbudt, at der skal føres kirkebog i alle sogne i Danmark. Der er dog fra starten ingen klare regler for kirkebogens indhold og detaljeringsgrad, men det fremgår af loven, at alle der fødes i Danmark skal registreres i en kirkebogen.
Der kommer dog ret hurtigt mere klare regler for, hvad præsterne skal registrere i kirkebogen og hvordan. Det præciseres, at alle fødsler, vielser og dødsfald skal registreres plus de kirkelige handlinger i sognet, f.eks. dåb og senere, i 1700'tallet, f.eks. også konfirmation.

I løbet af 1800'tallet bliver de regler for føring af kirkebogen, som vi anvender den dag i dag, endelig fastlagt. Man kan sige, at det, der i dag registreres i kirkebogen, egentlig falder i to kategorier:
civile registreringer: fødsel, faderskaber, navngivning, navneændring, borgerlig indgåelse af ægteskab og dødsfald
kirkelige registreringer: dåb, konfirmation, vielse i kirken, kirkelig velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab, bisættelse/begravelse og udmeldelse/genoptagelse i folkekirken